En mor i vores omgangskreds havde bestilt en rasta hue til sin søn, i sort/ orange. Den er i dag landet i drengens garderobe i børnehaven.
Noget andet der er landet er vores nye bil.
Eller rettere min mand og datters handicapbus, er landet hos ombyggeren.
Den har været længe ventet. 3 år er det ved at være siden vi sendte ansøgningen afsted. En ansøgning der fra komunens side har været givet afslag på, vi har anket, kommunen har igen givet afslag, vi har igen anket. Den blev sendt i ankestyrelsen, ligget der i 8 måneder, er blevet sendt til ankenævnet da det blev oprettet i stedet for ankestyrelsen, ligget der i ligeledes 8 måneder. For endelig at lande hos en sagsbehandler der omstøder kommunens afgørelse, der giver os medhold. Dette skete i marts.
Så starter møllen med afprøvninger af rette bil, indhentninger af tilbud på billigste forhandler og ombygger, for sluttligt at snakke med den endelige forhandler, om ønsker om ekstraudstyr.
I går landede den endelig hos forhandleren, og blev kørt videre til ombyggeren, hvor vi så har været til møde om indretningen af passagerer sæderne til børnene og diverse kørestole.
Men om knap 14 dage, er den klar til at lande i vores indkørsel.
Det bliver SÅ FEDT!
Hvor bliver det bare godt for jer ��
SvarSletUtroligt at det skal tage så lang tid , for at få det man er berettiget til, de er snart værre end forsikringsselskaberne, når der skal penge op af deres lommer �� Glæder mig til at se kareten �� Knus Susi
Ja. Kommunerne gør virkelig alt for at spare. Men nu er den her snart, og vi kan komme rundt og gøre det samme som inden Niels Peter blev dårlig.
Slet