torsdag den 9. oktober 2014

Når der sker for meget.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet her. Der er bare sket så meget.
Min farmor og hendes samlever, flyttede på plejehjem her til den 1. Oktober. Er sikker på at det bliver rigtig godt for dem, når de lige kommer ordenligt på plads og vender sig til det.
I den forbindelse har jeg været så heldig at arve hendes gamle dækketøjs skab. Af en eller anden grund har jeg altid været held vild med det.
Nu står det i min stue, gammelt og slidt, men kan slet ikke nenne at begynde at slibe og male det.
Den 1 oktober blev mellemste barnet Sebastian 12 år. Det skulle også fejres.
Fredag og lørdag var Sebastian, til Karate stævne i Roskilde.  Manden og jeg var selvfølgelig med til at heppe på ham. Og han klarede det rigtig flot, selv om det ikke blev til nogen medalje,  udviste han klart god kyokushinkai stil.
I går var vi med yngste datter til samtale/ forundersøgelse til en tarm operation hun skal have lavet om ca 6-8 uger. Det er i forbindelse med hendes rygmarvsbrok,  så ikke noget alvorligt. Men det bliver helt sikkert godt for hende.
I dag skal Sebastian på den igen. Hans klasse skal holde cykel sponsor løb, så de kan tjene penge til deres klassetur i foråret. Det bliver spændende at se hvor mange kilometer han får kørt. Dog har hans sponsore været meget fornuftige og doneret faste beløb og ikke pr kilometer, ellers kan det vist blive ret dyrt. Efter løbet er der fælles spisning for elever, foreldre og søskende.  Øv at jeg skal arbejde men sådan er det ind i mellem.
Dog bliver der også tid til at strikke lidt, men ikke så meget som ønsket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar