onsdag den 12. november 2014

Ønsket om kontortid.

Nogen gange kan jeg godt have et ønske om fast "kontortid".
Ikke fordi jeg har eget firma,  eller noget i den retning. Men i perioder er der bare rigeligt at se til når man er både mor og kone til to der har hver deres rygmarvs sygdomme, og mor til yderligere to skilsmisse børn.
Vores handicapbus er endelig snart i indkørslen,  de sidste papirer blev skrevet under i mandags. Der skal kontaktes sagsbehandler ang merudgifter i forbindelse med den.
Yngste datter skal opereres i Odense hvilket der er kommet dato til i min 4 dage+ en oplærings dag 14 dage efter. Så der skal søges om fri, snakkes med sagsbehandler ang. mistet løn, kørsel og dækning af udgifter til overnatning af den forælder der ikke automatisk er indlagt med hende.
Manden skulle havde været indlagt i Hornbæk i ca 14 dage, der nu er udsat til Januar, grundet datterens kommende indlæggelse.
Der ud over er der fysioterapi tider der skal falde i hak med resten af ugen.
En ex mand, hvor kommunikationen og samarbejdet ikke fungerer optimalt,  så de to ældste let kan komme til at stå som lus mellem to negle, for hvad skal de forholde sig til?
Der til kommer det som almindelige familier har af udfordringer som puslespillet med fritidsaktiviteter,  forældre møder, læge-og tandlægebesøg, nå ja og så lige et arbejdsliv.
Jo der sker noget hos mig, telefonen er rødglødende, og min hjerne truer af og til med at eksplodere grundet over stimulering. 
På de dage bliver det ikke altid til så meget kreativt, der ellers vil virke meget beroligende på krop og sind.
Jeg har dog presteret at få kreeret,  et par ganske almindelige glatte- uden nogen form for mønster-  stømper til yngste datter.
De er jo de bedste. Har også fået startet på et par til manden, men det er heller ikke mere end lige de er startet op. Han fryser jo også den stakkel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar